LEDER
Når de grønne blade falmer og efterlader skove og haver i et mere og mere gyldent skær, er det tegn på, at sommeren går på hæld. Opgaverne i haven aftager så småt, og vi begynder at fokusere på næste havesæson: Hvilke succeser skal vi tage med videre, og hvilke skal vi måske helt skrotte eller gribe an på en anden måde næste år? Selvom haven er ved at takke af, er det heldigvis langt fra slut med at høste de hjemmedyrkede afgrøder. Har du i foråret sået have, altan og drivhus til med små spirer, er det nu, du for alvor høster frugten af det hårde (og hyggelige) slid. Det er nu, mange grøntsager, frugter og bær smager allerbedst. Så hvorfor ikke udnytte det til at hilse efteråret velkommen med…