ET STORT ÅR FOR PRINS CHRISTIAN
Det er blevet den tid på året, hvor vi kigger tilbage og mindes det forgangne år. Som altid i BILLED-BLADETs store GULDNUMMER har vi samlet en stor buket af årets bedste billeder og største øjeblikke til jer. Da vi for godt et år siden stod på tærsklen til det nye år, måtte vi sande, at 2021 ville tage sin begyndelse i pandemiens skygge med coronatest, mundbind og restriktioner på stribe. Dronningens storslåede nytårstaffel den 1. januar var aflyst, og meget så mørkt og trist ud. Men heldigvis åbnede verden sig igen lidt efter lidt, hverdagen vendte tilbage, og det blev igen muligt at holde fester og nyde hinandens selskab. For prins Christian bød 2021 på flere festlige fejringer. Med et års forsinkelse lykkedes det i maj at gennemføre prins Christians konfirmation. Fejringen…